Fabrikken i Måløv havde store problemer med forurening og spildevandshåndteringen i lokalområdet, hvilket i 1953 førte til, at Cheminova flyttede fabrik og produktion til Harboøre Tange i Vestjylland.

Trods betænkeligheder fra både myndigheder, fiskere og fiskeindustrien blev fabrikken opført på Rønland. Hensynet til beskæftigelse og skatteindtægter vejede tungere end bekymringer om forurening, et fænomen, der dengang var relativt ukendt i både Danmark og andre lande.

Det skulle dog snart ændre sig, da Cheminova udledte urenset spildevand i det nærliggende område. Lokalbefolkningen oplevede alvorlige konsekvenser – beboere blev syge og måtte flytte, mens forureningen også ramte fiskeriet og reducerede indtjeningen for både fiskerne og Limfjordskompagniets østersproduktion. Myndighederne og virksomheden forsøgte at nedtone problemet, men Limfjordens fiskebestand blev gradvist decimeret i de følgende årtier, og fabriksarbejderne mærkede selv konsekvenserne af den daglige omgang med giftige kemikalier.

Først i 1980'erne blev der for alvor taget hånd om problemet. Det afgørende vendepunkt kom i 1981, da Politiken offentliggjorde en artikel om kviksølvforurening i fisk fra området. Nyheden udløste internationale reaktioner, herunder boykot af dansk fiskeeksport, mens turister aflyste deres ferier i Nordvestjylland. Samtidig afslørede en gruppe biologistuderende fra Aarhus Universitet, den såkaldte Cheminova-gruppe, gennem omfattende undersøgelser forureningens alvorlige omfang.

Hele forløbet fra 1950'erne til 1980'erne blev senere kortlagt i en statslig hvidbog, hvilket førte til politisk handling. Staten afsatte midler til en omfattende oprydning, hvor tusindvis af gifttønder blev sendt til en nedlagt saltmine i Hessen, mens andet affald blev destrueret hos Kommunekemi i Nyborg. Trods indsatsen forblev store mængder kemikalier i undergrunden.

Cheminova selv etablerede et biologisk rensningsanlæg og et system til forbrænding af giftige dampe, hvilket i 1988 sikrede virksomheden en miljøgodkendelse. Erfaringerne fra Cheminova-sagen blev afgørende for, at miljøspørgsmål fik højere prioritet i Danmark fra 1990'erne og frem.

Cheminova blev igen genstand for offentlig opmærksomhed i 1981, da man opdagede, at giftstoffer sivede ud fra et depot ved Høfde 42. Forureningen ved Høfde 42 ligger mellem klitter og Vesterhav syd for Thyborøn, og stammer fra perioden 1957-1962, hvor Cheminova oprettede et depot på stranden til virksomhedens kemikalieaffald – en praksis, der blev godkendt af staten og myndigheder. Depotet blev etableret med tilladelse fra staten, som selv brugte det til deponi af indsamlede pesticider fra landbruget, hvilket var medvirkende til at Cheminova i 1987 blev frikendt for juridisk ansvar og siden da er oprydningen blevet finansieret med offentlige midler. I 2006 blev affaldsdepotet ved Høfde 42 indkapslet med spunsvægge for at begrænse forureningen. I dag indeholder Høfde 42-depotet mere end 100 tons kemikalier og udgør en af de tre generationsforureninger på Harboøre Tange. Region Midtjylland har ansvaret for håndteringen af forureningen, mens staten skal sikre den nødvendige finansiering. På finansloven for 2021 blev der afsat midler til første fase af Danske Regioners oprindelige plan om at rense op efter Danmarks 10 generationsforureninger. Denne fase inkluderede oprensning ved både Høfde 42 og Cheminovas tidligere fabriksgrund på Harboøre Tange. Planen revideres årligt i overensstemmelse med statens bekendtgørelse om generationsforureninger. I 2024 meddelte Region Midtjylland at man, med midler fra Grøn Fond, kunne påbegynde oprensningen af Høfde 42. Projektets samlede budget er på 728 mio. kr., fordelt på tre finansieringskilder: 225 mio. kr. fra puljen til generationsforureninger, 378 mio. kr. fra Grøn Fond og 125 mio. kr. fra Auriga Industries, tidligere ejer af Cheminova og datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond. Den 7. maj 2024 blev den endelige aftale underskrevet, da Region Midtjylland indgik kontrakt med Arkil, WSP Danmark og Haemers Technologies om at gennemføre oprensningen.

FMC driver i dag omfattende frivillige afværgeforanstaltninger ved de gamle forureninger i området og pumper årligt ca. 200.000 m³ forurenet grundvand op om året. Vandet renses og udledes i Vesterhavet sammen med det spildevand, som fabrikken renser i forbindelse med driften.

Tidslinje

2024

I januar bliver genudbuddet af oprensningsopgaven afsluttet. Tre virksomheder – Krüger A/S, Arkil A/S og Fortum Waste Solutions A/S – byder på opgaven. Den 22. februar står det klart, at Arkil vinder udbuddet. Den 20. marts beslutter regionsrådet, at det vil indgå kontrakt med Arkil A/S, når den endelige finansiering er faldet på plads. Den 15. april 2024 falder aftalen om fordeling af midler fra ”det grønne råderum” på plads på Christiansborg. Med aftalen er der sikret den nødvendige økonomiske ramme på i alt 728 mio. kroner til oprensningen ved Høfde 42. Den 7. maj på Høfde 42 underskriver Arkil og Region Midtjylland kontrakten om oprensning.

2023

I februar vedtager regionsrådet en strategi for at genudbyde opgaven med at rense op. I strategien er det et krav, at opvarmnings-teknologi skal indgå i renseprocessen. Samtidig er den økonomiske begrænsning for udbuddet fjernet.

2022

De tre virksomheder Arkil A/S, Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S bliver i februar 2022 prækvalificeret til at byde på oprensningsopgaven. I oktober må udbuddet annulleres. Den historisk høje inflation og særligt energi- og ressourceprisernes himmelflugt sprængte den økonomiske ramme.

2021

Det indledende arbejde til oprensningen går i gang. Bl.a. bliver jernspunsvæggen, der omkranser forureningen på Høfde 42, undersøgt og vurderet i god stand. COWI bliver udpeget som bygherrerådgiver.

December 2021: ·

- Der bliver udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for oprensningen

- Opgaven med oprensning sendes i udbud.

2020

Finansloven for 2021 bliver vedtaget den 6. december 2020 med en aftale om 630 mio. kroner over fem år til fase 1 af oprensning af generationsforureninger. Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange i Region Midtjylland indgår i den første fase af planen. Auriga Industries A/S (tidl. Cheminova), der er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond, vedtager at bistå med et engang sbeløb på 125 mio. kroner til oprensning ved Høfde 42.

2019 

En politisk aftale i Folketinget betyder, at Region Midtjylland får 50 mio. kroner til det indledende arbejde ift. oprensning af generationsforureningerne på Harboøre Tange.

2018

Der bliver åbnet for giftdepotet. Det er første opgravning siden 1981.

130 tons meget forurenet jord bliver fyldt på containere til to firmaer (Krüger-Veolia og Fortum Waste Solutions A/S), der har fået støtte fra Miljøstyrelsens MUDP-pulje til renseforsøg.

2017

Region Midtjylland samarbejder med virksomhederne Krüger A/S og Fortum Waste Solutions A/S, der begge har ideer til nye metoder, der kan fjerne forureningen.

2014

Regionsrådet beslutter, at depotet skal oprenses ved hjælp af en afgravning. Rådet beslutter samtidig, at staten bør betale.

2010-2013

Der bliver udført en række omfattende forsøg finansieret af Region Midtjylland og Miljøstyrelsen med støtte fra EU's Life+ program. Projektet hedder North Pest Clean. Metoden er "basisk hydrolyse", men konklusionen er, at det ikke vil være den bedste løsning til oprensning.

2007

Region Midtjylland overtager ansvaret for forureningerne på Harboøre Tange fra Ringkjøbing Amt.

2006

Kemikaliedepotet bliver indkapslet med en væg af spunsjern, der omkranser 20.000 m2. Spunsvæggen er 600 meter lang og går 14 meter ned i jorden. Spunsvæggen blev finansieret af Ringkjøbing Amt og staten.

2000-2005

Ringkjøbing Amt udfører undersøgelser, der dokumenterer, at den efterladte forurening ved Høfde 42 påvirker Vesterhavet. Der er behov for tiltag, der begrænse udsivning til havet.

1988

Ringkjøbing Amt etablerer et afskærende dræn. Det skal forhindre forurenet vand fra depotet i at sive ud til arealerne øst for diget. Siden da har først amtet og siden regionen driftet et anlæg, der renser drænvandet.

1981

5.600 tons forurenet sand graves væk og deponeres i tønder på et godkendt sted i Tyskland. Afgravningen stoppede ved grundvandsspejlet, da risikoen herefter blev vurderet som minimal.

1976

En kraftig storm blotlægger den asfaltkappe, som var placeret over depotet.

1971

Der kommer stigende opmærksomhed på risikoen for udsivning og spredning af kemikalier fra depotet.

Kemikalieaffaldet bliver overdækket med en kappe af asfalt. Der bliver desuden fjernet 1.200 tons forurening og affald fra depotet. Det deponeres i Cheminovas daværende svovlgruber.

1957

Staten giver tilladelse til, at virksomheden Cheminova må oprette et depot til virksomhedens kemikalieaffald ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Staten deponerer også rester af pesticider indsamlet i hele landet



Kilde: Region Midtjylland

https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening/generationsforureningerne/kemikaliedepotet-hofde42/

Da Cheminova i 1953 flyttede sin produktion fra Måløv på Sjælland til Harboøre Tange i Vestjylland, blev fabrikken opført på et område mellem Thyborønvej og Nissum Bredning. Området på ca. 50.000 m² vist sig midlertidigt at være for småt og fra 1962 blev al produktion flyttet til Rønland, nord for den gamle fabriksgrund. Der har således ikke været produktion på den gamle fabriksgrund i i over 60 år, men området er stadig stærkt forurenet. Undersøgelser fra 2019-2023 har påvist spredt forurening af kviksølv og pesticider, hvor mængderne anslås til omkring 40 tons pesticider og 8 tons kviksølv. Den gamle fabriksgrund er i dag klassificeret som en generationsforurening og indeholder store mængder pesticider og kviksølv.
FMC begrænser spredningen af forureningen på den gamle fabriksgrund ved årligt at pumpe ca. 68.000 m³ forurenet grundvand op, som renses og derefter udledes sammen med FMCs eget spildevand. Ifølge Danske Regioner forventes en fuld oprydning af grunden at koste betydeligt mere end de tidligere estimerede 250 millioner kroner. Oprensningen afventer dog erfaringerne fra arbejdet ved Høfde 42, som påbegyndes først.
Når oprydningen af grunden igangsættes, vil den ske i flere faser. Første skridt er at etablere en spunsvæg for at inddæmme forureningen, hvorefter selve oprensningen vil finde sted. Som en del af finansieringen fra Grøn Fond er der afsat 100 mio. kr. til indspunsningen, som forventes at finde sted i perioden 2026-2027.

I starten af 1960’erne flyttede Cheminova sin produktion fra den gamle fabriksgrund til den nye fabrik på halvøen Rønland ud mod Nissum Bredning.
Forureningen på Rønland er opstået i forbindelse med virksomhedens drift og håndtering af affald fra 1960’erne og frem. Gennem tiden er der udført en række undersøgelser og fjernet forurening og deponier. Hele Rønland er kortlagt som forurenet, da der er massiv forurening på store dele af området. Det er et areal på ca. 1.300.000 m2, hvor forureningen i særlig grad vurderes at bestå af pesticider (fx parathion) og kviksølv, men også andre stoffer der er indgået i produktionen gennem tiden.