Fra 1938 og frem udviklede Cheminova sig til en mellemstor international producent af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsafgrøder. Virksomheden skabte alvorlige forureningsproblemer frem til 1980'erne. Samtidig voksede Cheminova på internationale markeder og ændrede i 1999 navn til Auriga Industries. I 2015 blev Auriga Cheminova solgt til den amerikanske FMC Corporation, som overtog Cheminovas produktionsanlæg på Rønland – nu kaldet FMC Rønland.

Cheminova blev grundlagt i 1938. I begyndelsen produceredes rustbeskyttelsesmidler og forskellige erstatningsprodukter for gummi og fortyndere til maling og lak, som der var stor efterspørgsel på under krigen. I 1944 blev Cheminova omdannet til et aktieselskab, og Gunnar Andreasen overdrog alle aktier til Aarhus Universitets Forskningsfond. Andreasen fortsatte selv som direktør indtil 1961. I 1986 blev Cheminova børsnoteret med Aarhus Universitets Forskningsfonden som hovedaktionær. Cheminovas oprindelige fabrik blev saboteret af modstandsbevægelsen i 1945, og der blev derfor opført en ny fabrik i Måløv. Her påbegyndte man produktion af insektgift, da en række tyske patenter efter krigen var blevet frigivet og kunne anvendes. Insektmidlerne var baseret på det giftige stof parathion (bladan), som siden skulle danne grundlag for Cheminovas forretnings- og markedsmæssige gennembrud. Umiddelbart efter åbningen af den nye fabrik i Måløv opstod der problemer med spildevandet fra produktionen. Lugtgener og forurening medførte at borgere, landmænd og særligt fiskere blev opmærksomme på fabrikkens udledning. For fiskerne i Roskilde Fjord fik forureningen den konsekvens, at de ikke kunne sælge deres fisk, fordi de var forurenede. En årrække senere måtte myndigheder lukke drikkevandsboringer og efterfølgende oppumpe og rense grundvandet. Forureningen fra fabrikken Måløv blev til en af de første offentlige forureningssager i Danmark, som resulterede i store erstatningskrav til Cheminova. Senere dukkede der alvorlige giftdepoter op på fabriksgrunden. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, fordi sagen i juridisk forstand var forældet.

Selvom både forureningen og den offentlige kritik af Cheminova voksede, så fortsatte virksomheden sin udvikling. Cheminova oplevede således en markant vækst i 1970'erne og 1980'erne, hvor omsætningen steg fra ca. 100 mio. kr. i 1975 til 400 mio. kr. i 1980 og videre til omkring 1 mia. kr. i perioden 1985-1990. Produktionen foregik stadig i Danmark, men med kontorer i snart alle førende landbrugslande i både Europa og Amerika nåede antallet af ansatte op på over 700.

I 1990'erne tog globaliseringen fart og førte til en konsolidering i branchen. Store selskaber som Bayer og Syngenta dominerede snart halvdelen af verdensmarkedet for plantebeskyttelsesmidler, mens virksomheder som BASF, Dow, DuPont og Monsanto kontrollerede yderligere 30 %. Cheminova befandt sig i en mellemgruppe af virksomheder, der ikke udviklede nye aktive stoffer, men i stedet videreudviklede og markedsførte eksisterende produkter efter patentudløb.
Den hårde konkurrence førte til en diversificeringsstrategi, hvor Cheminova investerede i virksomheder uden for kerneområdet, såsom Skamol (molerbaserede isoleringsmaterialer) og Hardi (sprøjter til landbruget). I 1999 skiftede Cheminova Holding navn til Auriga Industries, men i 2007 blev både Skamol og Hardi solgt fra som led i en ny global strategi med fokus på landbrugsbeskyttelse.

I 1997 købte Cheminova den indiske virksomhed Lupin Agrochemicals, hvilket markerede virksomhedens første produktionsudvidelse uden for Danmark. Efter årtusindskiftet blev der yderligere oprettet produktionsfaciliteter i England, Tyskland, Italien og Australien, mens en voksende salgsorganisation sikrede en stærkere tilstedeværelse på de globale markeder. Produktionen udviklede sig mod mere effektive og bæredygtige løsninger, hvor brugen af traditionelle organiske opløsningsmidler blev reduceret.
Den globale efterspørgsel på plantebeskyttelsesmidler steg i takt med befolkningsvæksten, hvilket førte til en markant omsætningsstigning. Cheminovas salg voksede fra 1 mia. kr. i 1990 til 1,5 mia. kr. i 1995, 3 mia. kr. i 2000 og videre til 4 mia. kr. i 2005. I 2010 rundede omsætningen 5,6 mia. kr., og i 2013 nåede den op på 6,6 mia. kr.
Globaliseringen af markedet illustreres glimrende ved medarbejdernes fysiske placering. I 1995 arbejdede 10 % af virksomhedens 1100 ansatte uden for Danmark, men i 2000 var andelen steget til en tredjedel af de 1500 ansatte. I 2013 var to tredjedele af de 2200 ansatte baseret i udlandet.
Cheminova havde dog kun en global markedsandel på 2-3 %, men strategien var at fordoble denne inden 2015, hvor behovet for en strategisk samarbejdspartner blev tydeligt og Cheminova blev derfor solgt til FMC i 2015.